Quickparts, Fynsgade 12 - 14, 6400 Sønderborg - tlf. 70 70 13 70 - mail@quickparts.dk

Rengøring af vaskemaskine – og tips til rens og vedligehold

Det er nødvendigt med rens og rengøring af din vaskemaskine af og til – både for at tøjet bliver ordentligt rent, men også for at forlænge levetiden på din vaskemaskine.

Se, hvordan du gør her.

Tips til vedligehold, rens og rengøring af din vaskemaskine

Vi har samlet et par gode råd om at vedligeholde og derved forlænge livet på din vaskemaskine.

Dosér dit vaskemidlet korrekt

Doser dit vaskemiddel efter vandets hårdhed. Du kan kontakte dit lokale vandværk eller din kommune for at få oplysninger om kalkindholdet netop hvor du bor.

Kør en kogevask af og til

Vask ved 95°C engang imellem og rengør sæbeskuffen. Så undgår du bakteriebelægninger.

Rester fra sæbe og skyllemiddel er grobund for bakterier og vil med tiden få både vaskemaskine og tøj til at lugte.

Rens filteret

Tøm og rens trevlefilteret/sien. Småskruer, knapper eller hårspænder kan give rustdannelser, hvis de ligger for længe

Fyld din vaskemaskine op

Der er både vand, el og vasketid at spare ved at sikre sig at vaskemaskinen er helt fyldt op ved hver vask. Pas dog på med at overfylde maskinen – du risikerer nemlig, at tøjet ikke bliver ordentligt rent.

Lad lågen stå åben efter vask

Sørg for at lågen står åben efter brug. Så undgår du en grim lugt i maskinen. Skulle uheldet alligevel være ude, er der hjælp at hente i et rensemiddel udviklet specielt til formålet. Det kan du f.eks. finde her

Husk at bruge midlet som anvist på emballagen.

Sørg for afkalkning

Afkalk maskinen med jævne mellemrum. Ved at afkalke maskinen jævnligt kan du forlænge levetiden på bl.a varmelegemet.

Du kan bl.a. afkalke med et specialudviklet afkalkningsmiddel til hårde hvidevarer, som du finder her

Er rens af din vaskemaskine ikke nok?

Har du brug for vide hvordan du skifter et varmelegeme, kan du se vores guide i denne video.

Vi har nye varmelegemer til vaskemaskiner i shoppen – klik her for at finde netop dét varmelegeme, der passer til din vaskemaskine.

 

 

 

 

 

 

Trackback fra dit site

Skriv en kommentar